I 2017 fik vi i Miljø- og Energiforvaltningen indført en kødfri dag om ugen i vores kantine på Stigsborg.
I samarbejde med Aalborg Universitet fik vi undersøgt, hvilken betydning denne ene dag om ugen uden kød havde for miljøet. Det viste sig, at ved denne lille ændring sparer vi mere end to tons kød om året, hvilket svarer til mere end 15 tons CO2, og det er blot ved at undlade kødet i den varme ret om mandagen! I stedet bliver der f.eks. serveret linsefrikadeller, bønnelasagne, hummus og meget andet spændende vegetarisk.
Da vi fandt ud af, hvilken stor betydning denne lille ændring i hverdagen har, besluttede vi os for at lave nogle nemme råd til, hvordan både kantiner og enkelt personer kan medvirke til at mindske klima- og miljøbelastningen fra vores køkkener.
Du kan læse mere om vores råd til privat personer her.